Snyderi med guldkroner
Skrevet af Toothnerd, Ons, 09/01/2010 - 11:19
DRs nyhedsmagasin 21 SØNDAG har afsløret det danske firma Oversea Labs i Silkeborg i at snyde med mængden af guld i tandkroner.
Det skaber naturligvis en del bekymring, når der bringes historier om fusk i nyhederne. De omtalte uregelmæssigheder er foregået i det omtalte dentalfirma Oversea Labs.
Strandvejens Tandklinik bruger ikke Oversea Labs til vores kroner eller andre ting. Vi samarbejder med Eidorff Dental, som anvender en samarbejdspartner i Hong Kong, der naturligvis er ISO 9000 og Direktiv p3/42 EØF certificeret, samt ligeledes kontrolleret af norske veritas.
Der har ikke været noget at rapportere på vores kroner. De har naturligvis stadigvæk 2 års garanti.
Tænder i en krisetid
Skrevet af Toothnerd, Fre, 05/01/2009 - 18:31
Der er en talemåde der sige,r at i krisetider søger folk at få styr på det basale. Dette gælder også tænder. Velfungerende tænder er en vigtig del af ens livskvalitet. Tænder er noget som man oftest ikke skænker en tanke, så længe alt fungerer, som det skal. De er der bare og tygger sig igennem hvad vi byder dem. Det er først når noget for alvor går i stykker, at vi mærker på egen krop, hvor vigtige de egentligt er for os.
Vores klinik forsøger at være et alternativ til behandling i udlandet ved at levere en høj kvalitet til en konkurrencedygtig pris. Vores nye tilbud på implantater og kroner gør det billigere for dig som patient at få lavet mere på en gang. Grundprisen på en krone er kr. 2.550,- men hvis der laves flere på én gang, får man en rabat som stiger gradvist.
Grundprisen på et implantat er kr. 6.200,- og ligeledes her, gives der også en rabat som stiger gradvist, hvis der laves flere på én gang.
Oven i kroneprisen tilkommer en bedøvelse evt. opbygning af tand.
Oven i implantatprisen tilkommer en krone, et abutment div. bedøvelse og røntgen.
|